Det hele starter på Skovø, hvor de 3 venner sidder ved bålet og nyder deres aftensmåltid, efter endnu en lang dag med fældning af 50 træer og plantningen af 60 nye.
De 3 venner har taget dette arbejde for 4 måneder siden, da de ikke længere gad hugge sten på stenø. Der var heller ikke så mange gode sten tilbage, og flere fra stenø var begyndt at hugge sten i sydvestenden af Kong Edvarts ø, hvor kong Brutos, Edvarts slægt havde givet dem lov til at fortsætte deres stenhugning, bare han fik 15% af alle de sten der blev hugget, og som kong Bruto skulle bruge til vedligeholdelse af rigets bygninger.
Træerne på Skovø, kan ikke vokse andre steder, disse træer vokser op, og har en diameter på over 1 meter på cirka 10 år. Træerne er meget elastiske, og har svært ved at knække. Derfor er træerne altid blevet brugt til de hårdt belastede dele af bygninger, til våben og til redskaber. Arbejdet her er godt betalt.
Men vores 3 venner som er tæt på 18 år, har knoklet siden de var 15, hvor de stoppede med at gå i skole. De vil hellere opleve noget, se noget, og tage på eventyr. Og de er enig om, at der ikke er meget eventyr i at arbejde på Skovø og Stenø resten af livet.
De er alle fra den sydlige del af Kong Edvarts ø, som de fleste af arbejderne på de to øer er.Enis er den ældste af de 3, han er 4 måneder ældre end Virat og Otis, som der kun er 10 dage imellem. De har været børn sammen i den lille landsby på armen af Kong Edvarts , tæt ved bjergene.
Byen er meget afsides, derfor fik de oftere besøg af købmænd fra søsiden, end af dem der skulle over de hullede grusveje inde fra øen. Da de var yngre, havde de brugt meget tid på at lave lejr for enden af den lange halvø, for at fiske og jage, men våbentræningen de sidste 3 år af deres skoletid, var nu det, de havde haft det sjoves med. Nu var det på tide at tage på opdagelse, de havde lagt penge til side, så de kunne leve 6 måneder, før de igen skulle tænke på arbejde, så nu var de klar til eventyr. Der er 3 dage tilbage af deres kontrakt, så kan de rejse hvorhen de vil.
De har fået lov til at tage med slæberen, der kommer og henter tømmer dagen efter deres kontrakt udløber. En slæber, er et skib der transportere de flydende træstammer fra Skovø til Hertug Frans ø’s savværk, det er en rejse på 700 km og sejlturen tager cirka 7 dage. De glæder sig meget til at komme afsted, og heldigvis går dagene hurtigt.
Inden de ser sig om, står de og venter på kaptajn Gus, som skal have dem med på eventyr. Gus lander som planlagt kl. 12 middag, og de to lastemænd får hurtigt spændt båndene om de store stammer og gjort klar til at sejle igen. De 3 venner har lovet, at stå for madlavningen på turen, som betaling for rejsen. Det blev en hård tur hvor Otis var syg de 5 af dagene, da vinden gik i sydvest, rejste der sig en ca to meter høj bølge ind over dem, og det endte med, at turen tog 10 dage. Da de er kommet i land, og har sundet sig et døgns tid i tømmerby, går rejsen videre mod Karlsby, som er deres første mål på vejen.
De 80 kilometer bliver med hest, sammen med en handelsrejsende, som skal hente frugt fra Karlsby, for derefter at rejse til Agerby, og fra Agerby til Fransstad over Lerby til Sandby videre til Tømmerby, denne rute har han rejst i årevis, med handel fra by til by. Han henter korn og sælger 1/10 af det i Agerby, videre til Franstad hvor han køber alt frugten til de mange kroer. Så tager han bestilt udstyr og brød med til Lerby. Hvor han læsser brændte lersten og tagsten til Sandby herfra har en familie nedsat sig som transportflåde af byggematerialer til fastlandet. I sandby læsser de hummer og andre skaldyr som befolkningen bjerger på sandtangerne når de graver sand til vejene.
Skaldyrene sælger godt på fiskerestauranterne i Tømmerby, hvor han læsser træmøbler og andet tømmer til Karlsby, som er den lidt finere by i dette område. Karls er startet som en fiskerby, hvor der bliver transporteret fisk ind i landet til alle gårdene og byerne. Dette havde gjort det attraktivt for købmændene, at bruge denne by som landingsby for alle deres varer, nu hvor der i forvejen var transport ind i landet og til byerne.
Kommentare