De 80 km kunne gøres på 2 dage. Og efter den første del af turen, på bullerede og bumpet sandbelagte veje, var det tid at tage et hvil. Virat gjorde klar til at lave mad. Otis hjalp den handelsrejsende med at lave små reparationer på vogn og udstyr efter dagen rejse, og Enis gik rundt på den åbne plads hvor de havde slået lejr, og besigtigede hver en meter, så intet kunne snige sig ind på dem i løbet af natten. Da alle var faldet til ro,gik de igang med at spise, nu hørte de lyde ude fra vejen ca 50 meter væk.
Enis sprang op med sværdet i hånden, som havde han ventet et overfald. Det var ikke rigtigt mørkt og de kunne se omridset af en person med en hest der humpede. Otis og handelsmanden rejste sig og gik langsomt hen mod skikkelsen der nu stod stille og kiggede lige ned i jorden. Otis havde løsnet knappen der holdt hans kampøkse som hang og dinglede ved hans side. Han kunne trække den på få sekunder. Efter arbejdet i skoven, kunne han svinge den endnu bedre, end da de kamptrænede i skolen, hvor han var den bedste til tohåndsøkse.
Enis havde været den bedste i klassen til at bruge sværd. Virat havde været en klovn med alle våben, men den bedste kok på hele skolen. Virat var begyndt at træne med to økser når de havde fri fra arbejde, og var blevet hurtig med de to små enhåndsøkser, de var et livsfarligt trekløver, når de selv skulle sige det. de havde dog ikke dræbt andet end smådyr til deres altid sultne maver. Nu bevægede den fremmede sig hen imod dem. Virat blev ved lejren og passede på tingende, imens han holdt øje med, at ingen sneg sig ind bag på dem.
Pludselig væltede hesten om på vejen og trak den fremmede med ned i faldet, de sprang hen og fik vendt den fremmede om. Hun var såret, det ligner klo hug sagde Otis forfærdet og trådte et skridt til siden og spejder i den retning pigen er kommet fra. Enis kigge på ham. Den retning kom vi selv fra for nogen timer siden, og vi så ikke noget. Hesten er sten død konstaterede handelsmanden tørt. Han svingede pigen over skulderen og traskede tilbage til bålet. Otis samlede hendes ting sammen, og Enis tog hendes sadel af hesten og traskede med tilbage. Virat havde godt gang i bålet og sat vand over. Han tog imod pigen, og begyndte at rense hendes sår. Ud over at være skolens bedste kok, havde han også fået top karakter i førstehjælp. Han bevidste hurtigt, at det havde han ikke glemt. Der blev vasket, renset og syet, efter 40 minutter var han færdig med at ordne den ungen piges forslået og revet krop og nu var hun næsten så god som ny. Han reparerede hendes tøj, hvorefter de lagde sig til at sove. Enis tog den første vagt ved bålet. Og de 3 venner skiftedes til at sidde vagt 2 timer ved bålet. Handelsmanden som skulle gøre vognen klar og fodre dyr til dagens tur, tog den sidste time inden de andre vågnede, de fik hurtigt lidt mad inden turen gik videre. Pigen blev lagt forsigtigt bag på vognen, hendes vejrtrækning var blevet mere rolig og normal.
Virat konstaterede at hun sov og den hurtige helingsproces var nok skyd i hun stadig sov. Han gjorde hendes læber våde igen som de havde gjord på skift hene natten. Og den helbrede te så ud til at virke. der var flere steder de små sår allerede var begyndt at tørre ud og falde af.
Enis var den første de så den.En pannaniner skreg han, og sprang ned fra vognen, de to andre dække de andre siden af vognen og afvendtede. Den stod i skovkanten og stirrede på dem. Det er den der angreb hende igår, og nu er kommet for at hente sig bytte. Den høje skikelse panda krop med tynde muskuløse arme og ben, og lange kør den kan bruge til at få sit bytte med. Den begyndte at cirkle rundt om den og trække tættere på. Efter nogen minutter forsvandt den ind i skoven. Det er ikke det sidste vi har set til den snærede Enis da han sprang på vognen igen. Og de begyndte at rulle. Kort efter kom der et skrig fra bagenden af vognen og Virat råbte hun er vågen. De gjorde holdt og fik noget at spise. De fik hende på højkant og hun fortalte at hun hed Leela og kom fra Karlsby, hvor hendes far var smed. Hun havde været i Sandby efter støbe sand og var blevet overfaldet af to pannaniner, hun havde tabt sin last som hang på hesten og da hun have såret en den ene med sin armbrøst var den anden stukket af. De fortalte hvordan de havde fundet hende og forbundet hende, og de havde efterlad den døde hest i vejkanten men havde taget alle hendes ting med som lå bag på vognen. Efter en halv times pause gjorde de klar til ar tage videre. Leela og Virat satte sig bag på vognen og dinglede med benene da de raslede videre. Hun kigge på ham og spurgte hvor de 3 venner var på vej hen. Han trak på skuldrene og smilede, hvor eventyret føres os svarede han. Men sig mig pannaniner jager da normalt kun alene, det er da ikke flok dyr. Leela trak på skulderne, jeg har aldrig set en før, de plejer at være inde i landet vi har dem normalt aldrig så tæt på kysten. Hun så på ham og smilede. Tak fordi i redere mig, jeg havde forblødt hvis i ikke havde været her. Han smilede tilbage, vi kunne jo ikke bare have ladet dig ligge. Hun kiggede på ham og smilede. Det havde de store købmænd gjord havde de kommet forbi. De havde stjålet alle mine ting og ladet mig ligge til min visse død.
Hun smilede lidt viskede tak, lænede sig tilbage op af sin sadel og faldt i søvn.
En time senere mødte de en halvsmadret vogn og en død købmand ved siden af vognen, der var ingen tvivl, han var blevet angrebet af en to benet kat. Han havde ikke set den komme og pannanineren havde dræbt ham uden problemer. Leela står halv søvnigt og kigger, de plejer ikke at være så aggressive. De spiser normalt ikke noget større end mini grise. Men mest kaniner og fugle. Enis kiggede på hende, den har kun dræbt han ikke spist af ham. Der må være en anden årsag. Otis begyndte at rode i vognen, Fjerner du noget er det tyveri og det bliver straffet hårdt på disse kanter råber handelsmanden tørt. Leela fnyser og kigger surt på ham, det er der ikke nogen af købmændene der overholder, de stjæler og sælger alt de kan få fingerne i.
Kom her råbte Otis den her kasse er totalt ødelagt, Virat kigger på den, det er både indefra og udefra den er ødelagt. Leela ryster på hoved, det var derfor de var to, nogen havde taget deres unge og det eneste de ville var at finde deres unge og få den igen. Det er købmandens skyld at de har angrebet dig, og det er hans egen skyld at han nu er død. Men stjæler ikke et barn ustraffet. Over tog Virat samtalen. Det er uhørt at nogen kan finde på at stjæle børn fra andre. Leela afbryder og siger. Det er fordi købmændene ikke ser pannaniner som inteligente væsner selv om de går på to ben, liner de stadig dyr da der har maget katte agtigt udsende. Men de er meget inteligente væsner og ikke nogen man skal stjæle fra. I det samme komme en anden karavane rullende, en betjent springer ned fra vognen, og råber dem an. De forklare hvad der er sket og hvad de har fundet, grunden til han var med karavanen fra Karlsby var fordi de havde fået meldinger om angreb fra pannaninerne. De fik besked på at kontakte politimesteren i Karlsby og fortælle ham hvad de havde fundet og hvad der var foregået, og at hans betjent havde taget med karavanen til Tømmerby for at sikker sig der ikke skete mere.
De fortsatte igen mod Karlsby og hen under aften nåede de frem til bymuren, eller mur var det ikke rigtigt, men en vold med to rækker sten. Den var halvanden meter høj med tornekrat og træer plantet i mellem hinanden. Men det kunne holde rovdyr ude og de tamme husdyr inde.
De meldte deres ankomst ved porten og talte med politimesterne inden de fandt kroen midt i byen, Leela viste dem rundt og efter at have fået et værelse med 3 senge på kroen, tog de med over til Leela’s far og fik mad. Her berettede de om deres tur, hvordan de havde fundet Leela og hvordan den store pannaniner havde slået købmanden ihjel og befriet sin unge.
Leela’s far sad lidt. Han kigge op fra sin mjød og sagde, jeg kan ikke tilbyde jeg guld eller sølv for at rede min datter. Men jeg kan rense og reparere både våben og skjolde, jeg kan lave knive og tændstål. Så er der noget i mangler skal i endelig sige til. Enis gryntede lidt kigge på ham og sagde så. Vi kunne godt bruge nogen nye spise knive, dem vi har er meget slidt og det er på tide vi får nogen nye. Smeden kigge på ham og smilede, så får i også tin tallerkner med, da jeg har en stak af den stående på lageret. Smede hentede de ting de havde bedt om, knivene var med håndtag af dyrehorn og utroligt flot håndværk. Tallerknerne var som Virat udtrykte sig, perfekte til rejse med, det var dyb og flad tallerken i et. Hverken det ene eller det andet med noget midt i mellem.
De 3 venner takkede af, og gjorde klar til at tage over på kroen og sove. Leela havde ikke sagt så meget den sidste halve timer. Hun kiggede på dem og hendes far. Må jeg tage med jer i morgen når i tager videre spurgte hun forsigtigt. Virat og Otis kiggede på hinanden og så på Enis. Der gik nogen minutter med tavshed så sagde Enis hurtigt, at hvis hun havde sit udstyr klar og stod ved krogen kl 10 var hun velkommen til at tage med, De to andre tilføjede at det var altid rat med godt selvskab.
Comments